17.09.2008

AEG Elektronpris 2008 til engageret energiforskningschef på Risø

Søren Linderoth, afdelingschef i Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi på Risø DTU, modtager AEG Elektronfondens Elektronpris 2008. Søren Linderoth får prisen for sit store bidrag til en af de senere års mest succesfulde danske forskningssatsninger på energiområdet: Udviklingen af keramiske brændselsceller.

Brændselsceller er en effektiv og miljøvenlig teknologi til fremstilling af elektricitet. Keramiske brændselsceller (solid oxide fuel cells – SOFC) er tæt på markedsintroduktion og kan bruges med en lang række lettilgængelige brændsler, fx naturgas eller biobrændsler. Brændselsceller vil senere kunne spille en stor rolle i et kommende brintsamfund.

Som leder af forskningen i Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi har Søren Linderoth stået for en forøgelse af aktiviteterne fra ca. 25 personer i 2001 til en afdeling med ca. 125 ansatte i 2008.

Læs mere her.

Page updated  by   17.09.2008


Søren Linderoth
Professor, Head of Division
Fuel Cells and Solid State Chemistry (ABF)
Dir tel+45 46775801