Fredag den 15. september udløber fristen for at sende et abstrakt med forslag til en præsentation på Risø International Energy Conference 2007.
Konferencen finder sted 22. – 24. maj 2007 og temaet er energiløsninger til en bæredygtig udvikling. Temaet er valgt i lyset af de store udfordringer det globale samfund står over for når det gælder om at dække fremtidens voksende energibehov, ikke mindst i udviklingslandende.
Udfordringer der ikke bliver mindre når der skal skabes rum for økonomisk vækst uden at gå på kompromis med forsyningssikkerhed og bæredygtighed, herunder ikke mindst de forventede post Kyoto mål med betydelige reduktioner i CO2-udslippene.
Sidste Risø International Energy Conference blev afholdt i 2005 og tiltrak 130 energiforskere fra alle dele af verden. Læs mere om konferencen og tilmeld et abstrakt her.
Flere oplysninger: Afdelingschef Hans Larsen, 4677 5101, hans.larsen@risoe.dk og chefkonsulent Leif Sønderberg Petersen, 4677 4021, leif.sonderberg@risoe.dk |