01.05.2006

Risø-forskere viser vej til fremtiden på Forskningens Døgn

Roskilde Kommune står for et stort arrangement på Stændertorvet lørdag den 6. maj kl. 11-14. Her kan man møde seks forskere fra Risø der vil vise og fortælle om nye materialer, om brændselsceller, som er nøgleteknologien i fremtidens energisystem, og om diodelysets herligheder. Desuden vil en forsker fra Risø sammen med læger fra Roskilde Amtssygehus fortælle om fremtidens muligheder for at diagnosticere bl.a. hudkræft.

Se programmet her

Prøvestationen for store vindmøller
På Risøs testcenter for store vindmøller i Høvsøre ved Bøvlingbjerg vil Risø og Vestas være vært for fremvisning af teststationen og de mange faciliteter, der er tilknyttet.

Læs mere her

Foredrag
Seks forskere holder foredrag om: Den fantastiske laser, Plast der lyser og bevæger sig, Satellitter der følge Galathea 3-ekspeditionen, Klimaforandringer i øjenhøjde, Fremtidens magnetiske køleskab og New hopes for a Bright future.

Forskerdyst
I løbet af de 24 timer skal fem forskerteams, som hver repræsenterer en af de nye regioner i Danmark, dyste om hvem der kan finde den bedste løsning på en global udfordring som vil påvirke vores hverdag i den nærmeste fremtid. En Risø-forsker deltager i region Sjællands hold.

Link til hjemmeside for Forskningens Døgn

Kontakt: Eva Max Andersen, tlf. 4677 4023

Page updated  23.07.2008