Fredag den 13. januar 2006, 9.00 – 17.00 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, 1448 København K
UNEP Risø centret inviterer til internationalt seminar om de store udfordringer verdenssamfundet står over for med hensyn til at skaffe energi, ikke mindst til at dække de voksende behov i udviklingslandene. Disse udfordringer skærpes, når der også skal tages hensyn til økonomisk vækst, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.
Seminaret er arrangeret sammen med Udenrigsministeriet. Det tager udgangspunkt i resultaterne fra FNs nylige, 11. konference om klimakonventionen, COP 11, i Montreal. Målet er at opstille prioriteringer for det 14. møde i FNs Kommission for Bæredygtig Udvikling i maj 2006, hvor temaerne er energi og klima.
Seminarets talere er alle førende internationale eksperter inden for energi og klima. Der vil bl.a. blive lejlighed til at møde:
-
Jamal Saghir, der er direktør for Energi og Vand i Verdensbanken
-
Zhou Dadi, der er generaldirektør for Energiforskningsinstituttet under den nationale Udviklings- og Reformkommission i Kina
-
Prof. Ogunlade R. Davidson, der er næstformand i Det Internationale Klimapanel, IPCC WGII
-
Mødet åbnes af udviklingsminister Ulla Tørnæs.
Arrangørerne understreger, at dette er en enestående lejlighed til at drøfte dansk energi og klimapolitik i en international sammenhæng og for at identificere perspektiver og muligheder for dansk industri og konsulentfirmaer på området.
Det er gratis at deltage i seminaret. Der bydes på frokost.
Tilmelding senest 6. januar 2006 til: Sara L. M. Trærup, UNEP Risø Centret, telefon 46 77 51 91, URC_conference06@risoe.dk
Programmet kan ses på http://uneprisoe.org/Challenges/index.htm |